Vores november måned er altid super hård og anstrengende – og samtidig så helt igennem fantastisk dejlig 🙂
November er lig rigtig mange arbejdstimer i værkstedet – men også meget grin og sjov – og en glæde ved at stå midt i alt “rodet” – og få fremstillet nogle dekorationer på de fede stativer – og i år – rigtig mange nye stativer. Stativer vi glæder os til at præsentere i den kommende tid 🙂
Sidste weekend var vi på Gavnø – en rigtig dejlig dag med masser af glade kunder. Næste weekend står den BÅDE på Kragerup OG Gavnø. Min søster Lone og hendes kollega Hanne klarer Gavnø – mens Carsten, vores datter Julie, min mutter og jeg drager til Kragerup. Det bliver en hård – men forhåbentligt også sjov weekend.
Weekenden efter har vi så vores “Åbne værksted” herhjemme. Her er vi jo ikke begrænset af pladsen som vi er når vi er på messerne – så der skal den have gas med stativer til inden- og udendørs brug, masser af binderiartikler og tilbehør. Vi glæder os til at vise det hele i weekenden d. 21. og 22. november fra kl. 10-16.